Google’s måde at indeksere på

15. juni 2007 kl.17:16 » Dagbog

Nu er det ved at være en lille uges tid siden jeg smed denne blog op, som erstatning for den gamle hjemmeside og jeg kan ikke lade være med at undre mig en del. Den eneste grund til at jeg droppede den gamle hjemmeside, som var lavet i ren HTML, var at Google af en eller anden grund nægtede at indeksere min hjemmeside og liste mig i søgeresultater.

Jeg havde ellers lavet søgemaskine optimering efter alle kunstens regler med både sitemaps, de rigtige søgeord i metatags (uden at spamme) og indhold på siderne – alt var korrekt lavet – men Google ville bare ikke finde mig på de søgeord jeg havde defineret. På mig virker det, som om Google har drillet mig og når crawleren kom forbi gav den hjemmesiden fingeren og nøjedes med, at indeksere gæstebogen – bare for, at drille mig.

Ifølge Google Analytics kendte Google kun referencer som: hej, brøndby, davs, griner, altid , sommerferie, godt, hilsen – og mange andre tåbelige ord, når den stødte på min hjemmeside.

Når jeg søgte på ordet “ghostcom” fandt den mig godt nok men nu var det ikke liiiiige dét jeg gerne ville findes på! Efter at være blevet hånet i ca. 6 måneder af Google’s søgerobotter fik jeg så nok og fik smidt denne WordPress blog op i stedet – og nu kommer jeg til det der undrer mig – på 3 dage vågnede Google op, indekserede hele min blog og smed min hjemmeside på side 2 i søgeresultaterne når man søgte på “pc hjælp“. Det er da ikke mindre end imponerende i mine øjne. Man skulle næsten tro at HTML er totalt yt for Google eller osse har de bare taget pis på mig i et halvt år – hvem ved…

1 Kommentar »

  1. Google elsker friskt indhold, og hyppigt opdaterede websites. Blogs opdateres ofte jævnligt hvis ikke dagligt, og WordPress er et fantastisk stærkt blog-system og så er det tilmed gratis.

    Selv om WordPress i første omgang kan virke meget simpelt, så har det uendelige muligheder for tilpasning og udvidelse, og det er af alle dem der er med til at udvikle det, skabt for at ”please” Google.

    Kommentar by Ulrik Brøndum — 16. juni 2007 @ 16:16

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a comment

© Copyright 2007 GhostCom.dk PC Hjælp

Kim Rosgaard - Gillesager 126, 1th. - 2605 Brøndby - Tlf.: +45 29 49 44 37

For kontaktinfo klik her - se priser her



XML Sitemap / RSS 2.0 Feed RSS 2.0 Feed