Hvis operativsystemer var flyselskaber
Her finder du en enkel sammenligning mellem computer operativsystemer og flyselskaber. Det er meget underholdende læsning og samtidig kan man levende forestille sig hvordan det måtte være at benytte de forskellige systemer!
Dos Luftfart
Besætning og passagerer skubber bag på flyet, indtil det letter, og hopper så på og flyver et lille stykke. Når flyet rammer jorden, hopper alle ud og skubber igen. Sådan forløber hele turen.
MacOS Luftfart
Alle stewardesser, kaptajner, bagagebærere og billetsælgere ser identiske ud, opfører sig ens og snakker på samme måde. Hver gang du stiller et spørgsmål, fortæller de, at det har du ikke brug for at vide noget om, og at du faktisk ikke vil vide noget om det, og at alting vil blive gjort for dig uden dit vidende, så bare ti stille.
Netware Luftfart
I en firkantet hangar stiger certificerede ingeniører om bord på et Herculeslignende fly, hvor co-piloten ved, hvor alt i flyet er, og hvordan det virker. Alle passagerer bærer bind for øjnene og der flyves kun til ganske få destinationer.
Windows Luftfart
Lufthavnen og terminalen er nydelig og farverig med venligt personale. Det er nemt at komme ombord på flyet, og det letter straks og ubesværet. Midt under flyvning sprænger det dog i luften uden nogen form for advarsel.
OS/2 Luftfart
For at komme ombord på flyet, skal din billet stemples 10 forskellige steder, så du skal stå i 10 forskellige køer.
Du skal også udfylde en formular med information om, hvor du vil sidde, og om flyet skal ligne et krydstogtsskib, et passager- tog eller en bus. Hvis du endelig kommer ombord på flyet, og det rent faktisk letter, får du en vidunderlig tur. (Bortset fra de tidspunkter, hvor ror og flapps fryser fast. I disse tilfælde får du tid til at bede en bøn og stikke hovedet mellem benene).
Linux/Unix Luftfart
Alle passagerer medbringer en reservedel til flyet, når de ankommer til lufthavnen. Her mødes de på landingsbanen for at skrue flyet sammen, mens de konstant skændes om, hvilken type fly de vil bygge.
Windows NT Luftfart
De rejsende går ud på landingsbanen, siger med en mund den hellige adgangskode og former derefter omridset af et fly. Så sætter alle sig ned og laver lyde med munden, som om de virkelig fløj.
(Da Win NT endelig kom på markedet, var det et ambitiøst fly, der skulle kunne flyve jorden rundt på fem liter brændstof og lande på en legeplads. Erfarne kaptajner fandt dog hurtigt ud af, at hvis de ville have passagerer og bagage med, skulle de have et permanent tankfly med på turen og kun lette og lande på områder større end Jylland).
0 Kommentarer »
Ingen kommentarer endnu.
RSS feed for comments on this post. TrackBack URI