Nye pc’ere med Windows Vista

17. juni 2007 kl.17:10 » Dagbog

Jeg har i dag lige været ude hos en kunde som ønskede PC hjælp. Han fortalte glædestrålende, at han havde købt en sprit ny PC med Windows Vista på for ca. 3000 kr. men, at den var lidt sløv og så ville han gerne have, at jeg tog backup af hans gamle PC og indlæste kopien på hans nye computer.

No problem – det var en smal sag, men da jeg gik i gang med at indlæse backup’en kunne jeg se hvad han mente med, at den nye PC var sløv. Harddisken kørte og kørte og kørte i en uendelighed, selv om man jeg ikke bad den om at lave noget som helst. Da jeg kiggede nærmere på specifikationerne, kunne jeg se hvad der var galt.

PC’en var kun udstyret med 512 MB RAM og grafikkortet åd de 64 MB da den kørte med shared RAM. Så var der kun 448 MB RAM tilbage til stakkels Vindows Vista der som et absolut MINIMUM skal bruge 512 MB RAM!

Jeg måtte så fortælle kunden, at hvis han ville have mere fart i dyret, som CPU mæssigt havde hestekræfter nok til at trække Vista, måtte han spytte lidt i bøssen og investere i mindst 1 GB RAM mere. Han blev lidt lang i ansigtet og jeg kan godt forstå ham – han havde købt en billig PC som han var glad for og skulle nu ud og investere i mere tilbehør for, at kunne bruge den optimalt.

I det hele taget kan jeg godt blive lidt muggen på forhandlere, der med store reklameskilte skriver, at nu kan man få et fart uhyre med Windows Vista og så barberer de indmaden ned til minimums specifikationer, så Vista lige akkurart kan slæbe sig afsted – bare for at PC’en bliver pris-attraktiv. Jeg synes personligt det er bondefangeri overfor folk der ikke ved så meget om computere og Vista først kører rigtig godt når den har i alt 1.5-2 GB RAM at lege med.

1 Kommentar »

  1. det er der jo ikke noget nyt i – da xp kom på gaden i sin tid, solgte man rask væk bærbare computere med 128mb ram i… eller, for at gå endnu længere tilbage, så hoppede jeg engang på en windows 3.1-maskine med 2mb ram og sådan kunne vi blive ved…

    Kommentar by klaus — 17. juni 2007 @ 17:16

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a comment

© Copyright 2007 GhostCom.dk PC Hjælp

Kim Rosgaard - Gillesager 126, 1th. - 2605 Brøndby - Tlf.: +45 29 49 44 37

For kontaktinfo klik her - se priser her



XML Sitemap / RSS 2.0 Feed RSS 2.0 Feed