Dødt grafikkort – part 2

1. november 2007 kl.18:37 » Dagbog

Nå..nu er der gået nogen tid siden jeg sidst har skrevet på bloggen og nu er det vist tid at skrive lidt igen. Som jeg skrev engang i juli, døde mit gamle grafikkort og jeg besluttede så at købe et Nvidia XFX GeForce 7950 GT med 512 MB RAM. Siden da er der sket lidt..jeg modtog glad mit nye grafikkort og fik det hurtigt smidt i maskinen, installerede drivere og glædede mig til at vold-teste det.

Glæden varede kort – ca. 45 minutter…sort skærm. Nå, tænkte jeg – det er jo hvad der sker. Jeg genstartede maskinen og det løb mig koldt ned af ryggen da speech reporteren i mine højtalere skreg “GPU test failed!”. AAArrrgh…Så vidste jeg godt hvad klokken var slået..grafikkortet var afgået ved døden. Jeg pillede kortet ud af pc’en og testede det i 2 andre maskiner. Samme resultat. Pc’erne bippede bare løs og skærmen forblev sort.

Næste dag oprettede jeg en RMA sag hos forhandleren og sendte kortet retur. De fortalte mig, at det var sket et par gange før og at de nye kort de fremsendte til folk som regel ikke havde nogen fejl. Det måtte jeg jo så tage til takke med og bare vente på, at de sendte et nyt. Efter 1½ uge dukkede det nye grafikkort op. Det virkede fint og jeg talte minutter, dage og uger og blev mindre og mindre nervøs for, at jeg havde fået endnu et defekt kort.

I sidste uge gik det så galt igen. Midt i et spil, bluescreenede den og grafikken så mystisk ud. Jeg fik bange anelser og prøvede at genstarte pc’en. Nå..der var da i det mindste billede på og speec reporteren brokkede sig ikke – men hvad var nu det?? Grafikken så ødelagt ud allerede ved opstartsbilledet (det er det allerførste billede man ser når pc’en tændes – FØR windows indlæses). Pc’en begyndte at indlæse windows og genstartede pludselig. Opstartsbilledet så igen ødelagt ud og sådan fortsatte det til jeg pillede kortet ud og satte et gammelt grafikkort i. Det virkede fint – så var det ikke pc’en der var noget galt med.

Nvidia kortet blev igen testet i 2 andre maskiner og fejlede med ødelagt grafik i opstartsbilledet. Nu sad jeg så IGEN med et defekt grafikkort. Ind på forhandlerens hjemmeside og oprette en ny RMA sag med henvisning til den gamle og så sende grafikkkortet retur. Det var i fredags (25. oktober) og nu sidder jeg så igen og venter på at få et nyt grafikkort. Hvor uheldig kan man være? *suk*

1 Kommentar »

  1. Har du nok ventilation på maskinen? Check evt. fanspeed og cpu temp. Havde samme problem med et 9800 gt det blev stegende varmt og stod af efter 30 min. Målte temperaturen til 150 grader før det gik galt. Det viste sig at være en defekt blæser.

    Kommentar by Mark — 4. november 2010 @ 14:51

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a comment

© Copyright 2007 GhostCom.dk PC Hjælp

Kim Rosgaard - Gillesager 126, 1th. - 2605 Brøndby - Tlf.: +45 29 49 44 37

For kontaktinfo klik her - se priser her



XML Sitemap / RSS 2.0 Feed RSS 2.0 Feed