iOS 6 beta til iPhone

20. juni 2012 kl.11:09 » Artikler

Så fik jeg prøvet iOS 6 beta til iPhone. Softwaren virker lovende men stadig noget buggy. Jeg oplevede som noget af det første problemer med, at Appstore ikke kunne finde ud af om mit apple-id var til US eller DK Appstore og nægtede at lade mig downloade apps. Det lykkedes dog til sidst. Udover det virker iOS 6 lidt småtung at danse med og den hoster lidt når der bruges hurtige bevægelser.

Efter planen kommer iOS 6 til iPhone 3GS, iPhone 4, iPhone 4S, iPhone 5, iPad 2, iPad 3 og iPod Touch 4. Jeg vil dog nødig prøve iOS 6 på en iPhone 3GS da denne model ikke er særlig CPU stærk og må forventes at køre ret langsomt med det nye iOS 6 – men det må komme an på en prøve.

Facebook integrationen er overvældende – lige lovlig meget til mit temperament. Man skal passe på med hvad man tillader facebook må på telefonen – før man ved af det ved gud og hver mand hvilke apps du har hentet, hvor mange sms’er du skriver og med hvem, hvor du er henne i verden og hvad du fik at spise til frokost (overdrivelse kan forekomme). Apples egne maps er virkeligt flotte – især i 3D og her har Google noget at leve op til. Desværre for Apple er der vist lang vej endnu før det bliver rigtig godt. Satellit billederne ligner mudder så snart man kommer uden for Storkøbenhavn. Inde i byen er kortene dog rigtig flotte.

Apples map i 3D

En af de smarte nye ting jeg bed mærke i, er muligheden for at ringelyde/sms toner/mail notifikationer kan slås fra i angivne tidsrum. Hvis du f.eks. ikke er interesseret i at blive vækket at din tlf i løbet af natten, kan man sætte timeren til at telefonen er lydløs fra f.eks. kl. 23 til kl. 06. En lille lækker ekstra detalje er, at der med denne funktion kan angives en VIP liste over personer, hvor telefonen vågner op til dåd, hvis en fra listen skulle finde på at ringe. Smart fundet på.

En anden ny feature jeg lagde mærke til, er muligheden for at kunne besvare et opkald med en sms hvis du ikke lige har tid til at besvare et indgående opkald. Featuren er ny på iPhone men en gammel nyhed på Windows Mobile platformen, som har haft den feature i årevis.

Anyway – jeg har fået nok af iOS 6 for nu og heldigvis kan man downgrade softwaren så længe den er i beta (selvom apple siger, at det ikke kan lade sig gøre).

Jeg venter spændt på næste release og håber at den er knap så tung at arbejde med og at de værste bugs er udryddet 🙂

0 Kommentarer »

Ingen kommentarer endnu.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a comment

© Copyright 2007 GhostCom.dk PC Hjælp

Kim Rosgaard - Gillesager 126, 1th. - 2605 Brøndby - Tlf.: +45 29 49 44 37

For kontaktinfo klik her - se priser her



XML Sitemap / RSS 2.0 Feed RSS 2.0 Feed